Dansk Lagotto Klub

Klubben for Lagotto Romagnolo

Furnishing

Der findes enkelte lagottoer med anderledes pels, kaldet korthåret pels. Det giver hunden et noget anderledes udseende, men den er ikke syg! En lagotto med gen for Furnishing/Short coatness (på dansk korthårspels) kan have en tynd pels på kroppen, tynd behåring på benene og/eller mangle lagottoens karakteristiske krøller. Helbredsmæssigt er disse hunde sunde og raske som andre lagottoer med god pelskvalitet, men den afviger lagottoens særpræg i sit udseende. Pelsforandringen viser sig oftest i en alder af 7 til 8 uger. Pelslængde og -tæthed defineres af et enkelt gen, som arves fra én eller begge forældre. Det arvelige gen for normal pels betegnes ”F” og er dominant over for genet for short coatness, som bliver betegnet med ”f”.

Hvis en lagotto, som bærer genet for short coatness parres med en lagotto, som ikke bærer genet vil det statistisk være sådan at: 

Alle hvalpene vil få normalt voksende pels, men statistisk set gælder, at:

50 % af hvalpene vil være bærere af korthårsgenerne og har genbetegnelsen F/f, mens

50 % af hvalpene vil være helt fri for genet, og bærer således ikke noget videre (F/F)

 

Hvis begge forældre bærer korthårs-genet, vil statistikken vise, at:

25 % af hvalpene får korthårspels – de har generne f/f

50 % af hvalpene får normal pels, men er bærere af korthårsgenerne. De har generene er F/f.
25 % af hvalpene får normal pels generne er F/F

Alt i alt vil 75 % af hvalpene fra sådan en parring altså bære genet, og de vil alle bringe dette videre, hvis de bruges til avl.

 

Da vi i Danmark kun har få lagottoer, set i forhold til antallet af hunde inden for andre racer, kan lagottobestanden her i  landet forholdsvis hurtigt få spredt de gener, som viderefører short coatness, og det dermed kan blive svært at finde forældredyr til avl, som ikke bærer short coatness-genet. Derfor anbefales det, at man får testet sin lagotto inden, den tages til avl og så vidt muligt kun bruger hunde uden genet til avl.

Til afklaring benyttes en gentest, som betegnes furnishing-gentest. Testen bliver udtaget hos dyrlægen og sendt til et af de laboratorier, som har speciale i undersøgelse af bl.a. disse gener hos hunde. Dansk Lagotto Klub anbefaler at avlshunde testes og resultaterne indberettes til DKK på hundeweb, så det er let at undersøge status, hvis man skal ud at købe en lagotto, eller hvis man fx søger en hanhund til avl.

Skal du købe en lagotto, så sørg for også at checke status for furnishing ved at se skriftlig dokumentation og tag ikke bare avlerens ord for "gode varer".




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk