Dansk Lagotto Klub

Klubben for Lagotto Romagnolo

Trøffelsøgning

Trøffelsøgning med Dexter startede lidt for sjov, men vi havde ikke trænet ret mange gange, før det gik op for mig, hvor god han var til det, og så måtte vi jo være seriøse. ….. sådan da. 


Trøffelsøgning med Dexter startede lidt for sjov, men vi havde ikke trænet ret mange gange, før det gik op for mig, hvor god han var til det, og så måtte vi jo være seriøse. ….. sådan da. 

 

Jeg havde købt trøffelolie og en enkelt trøffel. Trøfler er jo ikke helt billige – 100 kr. for en lille en! Har købt det hele i SuperBest. Det kan sikkert købes i andre store supermarkeder og i specialbutikker. Trøflen blev snittet og lagt i olie – ikke helt nemt med en Lagotto, der er ved at hoppe op på bordet for at æde det hele.

 

Vælg en beholder til at træne med f.eks.: et teæg, en filmdåse eller en plastbøtte. Lav en masse små huller i den. Læg en lille klud eller en tot vat ned i beholderen. Det er vigtigt, at det ikke er noget,  de kan sluge eller skærer sig på. Dexter lagde flot ud med at sluge en lille stofbold, som jeg syntes, var perfekt at bruge – men nej! Den skal absolut være slugesikker. Han kastede den heldigvis op efter et par dage. 

Første uge lagde jeg beholderen på gulvet uden at sige noget. Lige så snart han satte næsen på det, klikkede jeg og roste ham. Efterhånden som han fandt ud af, at der vankede knas hver gang, han rørte den, begyndte jeg at sige ”trøffel”. 

 

Anden uge tog vi beholderen med i skoven. Jeg havde den bare i hånden. Hver gang han satte snuden på den, gav jeg knas og sagde trøffel. Jeg var nødt til at lægge den i lommen efter et stykke tid, for hans snude var i min hånd hele tiden. 

 


Tredje uge nu blev det rigtigt sjovt. Langt ude i skoven, hvor der ikke kommer så mange, begyndte jeg at kaste beholderen et lille stykke ind mellem træerne og sige ”søg trøffel”. Hold da op en springfyr! Ti sekunder, så havde han fundet den. Han ville bare ikke af med den igen. Så gufferne skal være ekstra gode , før han vil bytte. Nu kaster jeg den længere og længere ind i skovbunden, og han finder den hver gang. Ligeså snart jeg tager trøffelposen op af lommen, er han fyr og flamme. Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme i gang, og han er helt med på det, når jeg siger trøffel. Derfor er det supervigtigt, at de to første ugers øvelser sidder fast. At der går to uger ekstra gør ikke noget, når det er en leg.  

 
Nu bliver det sværere. Vi er to med i skoven. En til at holde Dexter, for han kan ikke blive liggende, når jeg går ind mellem træerne for at gemme trøflen. Jeg lægger den under blade, en gren eller i et hul. Så slippes banditten, og skal jeg lige love for, at der søges i cirkler. Han er nødt til at stole 100 % på sin snude. Han finder den stadig hver gang, det tager blot lidt længere tid. 


Tredje uge nu blev det rigtigt sjovt. Langt ude i skoven, hvor der ikke kommer så mange, begyndte jeg at kaste beholderen et lille stykke ind mellem træerne og sige ”søg trøffel”. Hold da op en springfyr! Ti sekunder, så havde han fundet den. Han ville bare ikke af med den igen. Så gufferne skal være ekstragode , før han vil bytte. Nu kaster jeg den længere og længere ind i skovbunden, og han finder den hver gang. Ligeså snart jeg tager trøffelposen op af lommen, er han fyr og flamme. Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme i gang, og han er helt med på det, når jeg siger trøffel. Derfor er det supervigtigt, at de to første ugers øvelser sidder fast. At der går to uger ekstra gør ikke noget, når det er en leg.  

 

Nu bliver det sværere. Vi er to med i skoven. En til at holde Dexter, for han kan ikke blive liggende, når jeg går ind mellem træerne for at gemme trøflen. Jeg lægger den under blade, en gren eller i et hul. Så slippes banditten, og skal jeg lige love for, at der søges i cirkler. Han er nødt til at stole 100 % på sin snude. Han finder den stadig hver gang, det tager blot lidt længere tid. 


Sidste øvelse: Jeg har syet nogle små stofposer: trøffeldukker. Dem graver jeg  5 - 10 cm ned ved foden af et træ, i en skrænt eller under væltede træer. Jeg drypper et par dråber af trøffelolien på jorden, og så skal vi lige huske at markere stedet med et kridt eller lignende. For jeg kan ikke huske, hvor trøflen blev gemt.

 

Dagen efter er det tid til den store trøffelprøve. Har det mon givet resultat med al den foregående træning? Vi går spændt ud i skoven og når det første gemmested. ”Søg trøffel, Dexter”. ”Jamen du har jo ikke kastet noget”. Så må jeg lige hjælpe ham i gang med den første søgning. Peger ned ved et par træer, ind til vi når det rigtige, og så skal jeg lige love for, der bliver gravet. Næste gemmested behøver jeg bare at sige ”søg trøffel”, så er han i gang. Det tager blot lidt tid, for nu skal han jo virkelig bruge sine evner. Vi tager ikke alle trøfler samme dag, da de sagtens kan ligge nogle dage. Duften bliver selvfølgelig svagere, men han bliver også bedre til at søge, så det er kun godt. 


Det sværeste for Dexter bliver at lære, at han ikke skal spise alt, hvad han finder- det bliver svært.  Når denne træning sidder fast, begynder vi på samme måde at søge Kantarel - og Karl Johan Svampe, blot med den ene forskel, at de jo ikke skal graves ned. Hele dette forløb er ikke lavet ud fra autoriseret opskrift, men blot lavet ud fra, hvad jeg selv har læst og lært på grundkursus i spor. Det virker for Dexter og mig. Det er en blanding af leg, hjernegymnastik og motion for os begge. Det er dybt fascinerende at se en hund, hvis lugtesans er 2 millioner gange bedre end vi menneskers, og som kan adskille 2000 dufte fra hinanden, at se at de er i stand til at finde en lillebitte trøffel i en kæmpestor skov.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk