Dansk Lagotto Klub

Klubben for Lagotto Romagnolo

Køb af hund

Køb af lagotto

Er hunden tillidsfuld og livfuld i kontakten?

 

Betydning af Stamtavle

Hvis du køber hund uden stamtavle, har du ingen sikkerhed for, om hunden er en Lagotto eller en krydsning eller sikkerhed i forhold til sundheds- og avlsforhold.

Ved køb af hund med stamtavle: Vær opmærksom på, om der er tale om en hjemmelavet stamtavle, en Dkk-stamtavle eller en Dkk-stamtavle med Dansk Lagotto Klubs påtegning. Dansk Lagotto Klub anbefaler, at klubbens retningslinjer for avl er overholdt. (Se nærmere på hjemmesiden under ”Medlemsområde” og ”Avlsrestriktioner og –anbefalinger”).

Bed om at se hundens stamtavle og se efter indavlskoefficienten.

Indavlskoefficienten kan slås op på Hundeweb. Man går ind på "hundeweb". Herefter vælger man "DKK hundedatabasen". Her indtaster man registreringsnummeret på hunden. (Har du problemer med at få styr på indavlskoefficienten, kan du få hjælp i Dansk Lagotto Klub).

Som bekendt bør forældredyrene til et hvalpekuld ikke være for nært beslægtet. Det tilrådes derfor, at opdrættere ikke benytter en avlspartner, som resulterer i en indavlskoefficient, som er større end 6,25 (svarende til en fætter-kusine parring).

Spørg om og bed om at se dokumentation

i forhold til om forældredyrene er testede for kendte arvelige sygdomme inden for Lagottoracen: Hofteledsdysplasi (HD), Ungdomsepilepsi (Juvenile Epilepsy), Furnishing (anderledes pels, kaldet korthåret pels), Storage Disease (neurologisk sygdom). (Se evt. nærmere på hjemmesiden under fanebladet ”Racens sundhed”). 


Købskontrakten

Accepterer ikke særkrav

Denne del af artiklen et referat af artiklen ”Åbenlyst urimeligt”, af DKK’s formand og formand for DKKs’s klagenævn Jørgen Hinse (Hunden, 10. oktober, 2014, s. 48 – 51). 

Når en hvalp, en unghund eller en voksen hund købes eller sælges, er der lovgivningsmæssigt principielt aftalefrihed mellem køber og sælger. Det gælder uanset, om der er tale om en købsaftale mellem køber og en opdrætter eller et privat køb af en omplaceringshund. De to parter kan i princippet aftale, ”hvad som helst”. Det er dog ikke lovligt ved skriftlig eller mundtlig aftale at stille køberen ringere, end købeloven foreskriver, når det drejer sig om forbrugerkøb. Der er ikke særregler for køb af hund.

Aftalefrihed med begrænsning

Aftalefriheden begrænses blandt andet af Aftalelovens § 36. Med henblik på at beskytte den svage part i et handleforhold tales i § 36 i Aftaleloven om begrænsninger i forhold til ”urimelighed” og/eller ”i strid med redelig handlemåde”.  Det skal forstås sådan, at opdrætteren/sælgeren har en såkaldt loyal oplysningspligt. Det betyder, at forhold omkring hundens sundhedstilstand, som sælger er bekendt med, så som at hvalpen har navlebrok, hvalpens bid ikke er korrekt, forhold vedr. indavlskvotient, eller at hanhvalpens testikler ikke er i pungen, skal oplyses til køber. Ligesom eksteriør-afvigelser fra racestandarten som pelsfarve, størrelse osv. skal oplyses til køber.

Urimelige købekontrakter 

DKK oplever, at langt de fleste opdrættere optræder sobert. Urimelige krav forekommer fra både køber og sælgerside. DKK’s klagenævn understreger dog, at de værste urimeligheder ses fra sælgerside i deres regi. Nævnet præsenteres således jævnligt for købsaftaler, der er åbenlyst urimelige og i strid med redelig handlemåde. Hvalpekøbere pålægges så tunge forpligtelser, at det er helt ude af trit med almindelige købsretlige regler. - Forpligtelser som DKK’s klagenævn ikke kan gøre andet ved end at råde køber til at kontakte en advokat og eventuelt rejse en sag ved retten for at blive løst fra urimelige klausuler.

Når hunden er betalt, er det købers hund 

Når du har købt en hund, er det dig, der bestemmer, om den skal sundhedsforsikres, om HD-status skal undersøges, hvilket foder den skal have, om den skal udstilles eller bruges til avl, at opdrætter har ret til et ubegrænset antal parringer, at opdrætter skal have en hvalp fra hvert kuld, som hunden bliver mor til eller andre spidsfindigheder. Har du betalt den aftalte pris, er det som i alle andre handelsforhold dig som ejer, der disponerer over hunden på samme måde, som hvis du havde købt et køleskab eller en bil. Ingen sælger kan i en købsaftale stille krav om, hvordan en bil skal bruges, eller hvad der skal puttes i et køleskab. Sådanne aftaler er oftest ugyldige. Det er sådan, at uanset om både køber og sælger er myndige og med underskrift har indgået et handleforhold, så holder krav i de fleste tilfælde vedr. dispositioner i forhold til hundens liv efter købet ikke i retten ifølge Dkk’s klagenævn. Som hundeejer har du ikke blot ret til at klappe, gå tur med og betale dyrlægeregninger på hunden. Det er din hund, og det dig der bestemmer inden for Dyreværnsloven og Hundelovens rammer. 

Opfyldelse af købelovens krav om sikring af køber

For at sikre den svage part i et hundekøb nemlig køber anbefaler Dkk og DLK ikke at falde for fristelsen til at benytte eller acceptere ”hjemmelavede” kontrakter, men i stedet at benytte DKK’s standartkontakt (Se link: http://www.dkk.dk/xdoc/120/Koebsaftale_indtastning.pdf ). 


Hvalpekøberen er ofte begynder eller har begrænset eller forældet erfaring med at købe hund.  Derfor hviler der en særlig forpligtelse på opdrætter/sælger til at optræde ordentligt og redeligt og ikke liste for hvalpekøberen uoverskuelige klausuler ind i købsaftalen (Se link: Klagenævnsafgørelser (eksempler) http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2840 ). Når hvalpekøberen kommer for at hente den længe ventede hvalp, kan man sikkert få ham/hende til at skrive under på ”hvad som helst”. Det er ikke lovligt ved skriftlige eller mundtlige aftaler at stille køberen ringere, end købeloven foreskriver, når det drejer sig om forbrugerkøb. Der er ikke særregler for køb af hund. 

Få mere at vide om hundekøb på DKK’s hjemmeside under DKK's klagenævn – Handelssager, Relaterede artikler (Link: http://www.dkk.dk/side.asp?ID=17150)




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk