Dansk Lagotto Klub

Klubben for Lagotto Romagnolo

Lagottoens FCI-standard

En "standard" kalder man dén beskrivelse af racen, som bruges til at regulere hvordan hunden bør se ud. Her beskrives alle detaljer, lige fra kropsbygning til farver og mentalitet. Det er også standarden der bruges af dommerne i udstillingerne, til at bedømme en hunds kvalitet. Formulering og indhold i en Standarbeskrivelse er vedtaget af FCI, som er den Internationale Hunde paraplyorganisation, Federation Cynologie Internationale. Dansk Kennel Klub er en national hundeklub under FCI, og der findes kun én national klub per land, der kan godkendes af FCI. Det betyder i praksis, at hunde med stambøger fra f.eks. DRU (en anden hundeklub) ikke kan godkendes af Dansk Kennel Klub.

Når vi skriver standarden her på hjemmesiden, er det samtidig også et signal til dig, som kommende hundeejer: Dansk Lagotto Klub er en special klub under DKK, og dermed FCI. Alle Lagotto-ejere og opdrættere, som er medlem af Dansk Lagotto Klub, har STAMTAVLE fra Dansk Kennel Klub. Det er din garanti for kvalitet.

Det sker, at nye lagottoejere bliver overraskede over, at deres oplevelser med lagottoen ikke synes at harmonere med de oplevelser, som de selv har efter at have læst standarden. Dansk  Lagotto Klubbens bestyrelse har derfor skrevet nogle kommentarer, som forhåbentlig at være til hjælp hos nye (og måske knap så nye) lagottoejere, så både lagotto og ejer får mere glæde af hinanden. Bestyrelsens kommentarer kan læses her

FCI Standard Nr 298

02.03.2011 (GB) (ORG 10.10.2010)

Oversættelse: Antonio Morsiani, Renée Sporre-Willes, Dr. J.-M. Paschoud og professor R. Triquet. Revideret af ENCI og Renée Sporre-Willes /original version: engelsk.

 
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

Race: Lagotto Romagnolo

Oprindelsesland: Italien 

Anvendelse: Trøffelhund.

Klassifikation: FCI Gruppe 8 (Apporterende jagthunde, vandhunde).

Sektion 3 (Vandhunde).

Uden brugsprøve.

Historisk resumé: En meget gammel, apporterende vandhunde-race i Comacchios lavland og marskområderne ved Ravenna. Gennem århundrederne er de store marskområder blevet afvandet og omskabt til dyrket land. Som følge heraf er lagottoens rolle ændret fra arbejdet som vandhund til at virke som en fremragende trøffelhund, der finder trøfler i det flade, åbne landskab og Romagnas bakkeland.

Helhedsindtryk: Lille til middelstor hund, velproportioneret og kraftfuldt bygget, med et rustikt udseende og en tæt, krøllet pels af uldagtig struktur. 

Vigtige proportioner: Hunden er næsten lige så høj som lang (næsten kvadratisk). Hovedets længde er 4/10 af skulderhøjden. Skallen skal være en anelse længere end næsepartiet. Brystdybden måler under 50% (omkring 44%) af skulderhøjden.

Adfærd ogTemperament: Et naturligt anlæg for at søge har sammen med en meget god næse gjort racen meget effektiv til at finde trøfler. Det tidligere jagtinstinkt er modificeret gennem genetisk udvælgelse, og den bliver derfor ikke distraheret i sit arbejde af fært fra vildtet. Lagottoen er lærenem, fordringsløs, kvik og hengiven, stærkt knyttet til sin ejer og meget nem at træne. Den er også en meget god ledsager og en fortrinlig vagthund.


Hoved:

Set ovenfra er hovedet trapez-formet og moderat bredt.

Skallens og næsepartiets overlinier er let divergerende.

Skalle: Bred ved kindbensbuerne og lige så lang som bred. Set fra siden er den - fra nakkeknude til stop – længere end næsepartiet. Skallen er let konveks og flader lidt ud bagtil. Pandens knoglebuer er veludviklede, øjenbrynsbuerne er markante, og pandens midterfure er udtalt. Nakkekammen er kort og ikke særlig udviklet, og knoglestrukturen under øjnene er let markeret.

Stop: Ikke for udtalt, men tydeligt.

Næse: Stor, med vidt åbne og bevægelige næsebor. Midterfuren er meget udtalt. Set fra siden ligger næsen i linie med næsepartiet og træder kun ganske let frem foran læbernes forreste rand. Næsefarven svinger fra lysebrun til mørkebrun, alt efter pelsfarven.

Næseparti: Ganske bredt, lidt kortere end skallen (forholdet skalle/næseparti er som 56 til 44), og det er kun en smule mindre dybt end langt. Det er let kileformet, med en ret stump afskåret profil. Næseryggens profil er lige.

Læber: Læberne er ikke for tykke, og de er ret stramme, således at næsepartiets underlinie er dannet af underkæben. De er dækket af et langt og ret groft skæg. Set forfra dammer læberne en bred halvcirkel. Læberandenes farve svinger fra lysebrun til mørkebrun.

Kæber, bid: Stærke kæber med næsten lige grene og relativt stor knoglemasse. Komplet saksebid eller tangbid med hvide og veludviklede tænder. Omvendt saksebid accepteres.

Kinder: Flade.

Øjne: Store, men aldrig overdrevent store, og runde, så de udfylder øjenhulen, ret bredt ansatte. Øjenfarven går fra okkerfarvet til nøddebrun og mørkebrun, alt efter pelsfarven. Øjenrandene slutter tæt, og deres farve svinger fra lysebrun til mørkebrun. Øjenvipperne er meget veludviklede. Blikket er vågent, udtrykket er intenst og levende.

Ører: Middelstore i forhold til hovedet, trekantede med afrundede spidser, ret brede ved basis. De er ansat netop oven for kindbensbuerne. De bæres hængende, når hunden er i ro, og løftes let, når hunden er opmærksom. Hvis de holdes fremefter mod næsen, bør de kunne nå til ¼ af næsepartiets længde. På ørerne har pelsen tendens til at danne løsere krøller, men er dog stadig meget bølget. Der er ikke kort pels på ørerne, og øreåbningen er indvendig beklædt med pels.

Hals: Stærk, muskuløs og tør, med ovalt tværsnit. Den er godt afsat fra nakken og er absolut uden løs halshud. Overlinien er let buet. Hos hanner kan halsens omkreds måle det dobbelte af længden. Halsens længde måler lidt under hovedets totale længde.


Krop:

Kompakt og stærk, så lang som skulderhøjden

Overlinie: Lige fra manke til kryds.

Manke: Ligger højere end krydset. Skulderbladene ikke for tæt sammen ved toppen, men ganske højt placeret og godt tilbagelagte.

Ryg: Lige, meget muskuløs.

Lænd: Kort og kompakt, meget stærk, med let konveks profil. Lige så bred som lang, eller en smule bredere.

Kryds: Langt, bredt, muskuløst og let hældende (hoftebenets hældning går fra 25 til 30º)

Bryst: Veludviklet, brystkassen når ned til albuerne. Selv om den er ret smalt i fronten, bliver den fra det sjette ribben bredere bagud.

Underlinie: Partiet ved brystbenet er langt og lige, derfra og bagud kun let optrukken bug.

Hale: Hverken for højt eller for lavt ansat, aftagende i tykkelse mod spidsen. Når halen hænger nedefter, skal den kun netop nå haseleddet. Halen er dækket af ulden og ret strittende pels. I ro bæres halen sabelformet hængende; når hunden er opmærksom, bæres halen udpræget løftet. Under arbejdet, eller når hunden er opildnet, kan halen bæres op over ryggen, men aldrig oprullet.

 

Lemmer:

Forpart:

Generelt indtryk: Regelmæssige, lodrette forben, set både fra siden og forfra.
 

Skuldre: Skulderblade lange (30% af skulderhøjden), godt tilbagelagte (52 - 55º), muskuløse og stærke. De ligger tæt til brystkassen, men er frit bevægelige. Vinklen mellem overarm og skulderblad er fra 110 til 115º.

Overarm: Muskuløs, med let knoglebygning og af længde som skulderbladet. Overarmens hældning mod vandret går fra 58 til 60º.

Albuer: Med god tilslutning til brystkassen, men ikke for stramt. Beklædt med tynd hud. Både albue og overarm ligger parallelt med kroppens længdeakse. Albuespidsen ligger i en lodret linie fra det bageste hjørne af skulderbladet til jorden.

Underarm: Fuldkommen lodret, lang (36% af skulderhøjden). Kompakte, stærke knogler med ovalt tværsnit.

Håndrod: Set forfra på linie med underarmen. Letbygget, robust og bevægelig. Ærtebenet træder markant frem.

Mellemhånd: Knapt så tyk som underamen og med lettere knogler, den er fin og smidig. Set fra siden danner det en vinkel på 75 til 80º med jorden.

Forpoter: Let rundede og kompakte, med buede og tæt sluttede tæer. Kløerne stærke og krumme, trædepuderne godt pigmenterede. Meget veludviklet ”svømmehud”

Bagpart:

Generelt indtryk: Kraftfulde, lodrette set bagfra, godt proportioneret i forhold til hundens størrelse og parallelle.

Overlår: Langt (35% af skulderhøjden) med tydeligt definerede og synlige muskler. Lårknoglen har en markeret hældning på 80º i forhold til vandret. Vinklen hofte/overlår går fra 105 til 110º. Låret ligger parallelt med kroppens midterlinie.

Knæ: Knævinklen svinger mellem 130 og 135º.

Underlår: En smule længere end overlåret (36% af skulderhøjden), med god knoglekraft og muskulatur med en markeret fure. Hældningen mod vandret går fra 50 til 55º. Dets retning er parallelt med kroppens midterlinie.

Haseled: Bredt, tykt og magert med tør knoglebygning. Ligger parallelt med kroppens midterlinie. Hasevinklen er ca 140º.

Mellemfod: Tynd, rørformet og stillet lodret mod jorden. Uden ulvekløer. (NB! Fjernelse af ulvekløer er forbudt i Danmark).

Bagpoter: En smule mere ovale end forpoterne og med knapt så buede tæer.

 

Bevægelse:

Regelmæssig skridtgang, frisk og energisk trav. Kortere perioder med galop.

Hud:Tynd, tætsluttende over hele kroppen, uden rynker. Pigmenteringen af huden, der  har forbindelse med slimhinder og på trædepuder, svinger fra lysebrun til mørkebrun og meget mørkebrun.

 

Pels:

Hårlag: Af ulden struktur, aldrig snoet så den danner tynde snore, noget grov i overfladen med stramme, ringformede krøller, med synlig underuld. Krøllerne skal være ensartet fordelt over hele kroppen og halen, undtagen på hovedet, hvor krøllerne ikke er så tætte og danner fyldige øjenbryn, bakkenbarter og skæg. Selv kinderne er dækket af tæt pels. Dækpelsen og især underulden er vandafvisende. Hvis pelsen ikke klippes, har den tendens til at filtre (da den fortsætter med at gro); det er derfor nødvendigt at foretage en total klipning mindst en gang om året. Filtet dækpels og underuld skal fjernes med mellemrum.

Den klippede pels må ikke være længere end maximalt 4 centimeter, og den skal følge hundens silhuet. Kun på hovedet kan pelsen være længere, men ikke så lang, at den dækker øjnene. Områderne omkring kønsorganerne og anus bør klippes kort. Pelsen må ikke formes eller børstes op som på pudler og bichon frisé. Pels klippet så kort at den ikke kan krølle eller umuliggør vurdering af dens struktur. Al overdreven pelsstyling vil udelukke hunden fra at blive præmieret. Den korrekte klipning er uprætentiøs og medvirker til at understrege det naturlige, rustikke udseende som er typisk for racen.

Farve: Ensfarvet off-white, hvid med brune eller orange aftegninger, brun roan, ensfarvet brun (i forskellige nuancer) med eller uden hvidt, eller orange med eller uden hvidt. Nogle hunde har en brun eller mørkebrun maske. Tan aftegninger (i forskellige nuancer) er tilladt.

Størrelse:

Skulderhøjde for hanner: 43 til 48 cm (idealhøjde 46 cm).

Skulderhøjde for tæver: 41 til 46 cm (idealhøjde 43 cm).

Tolerance +/- 1 cm.

Vægt for hanner: 13 til 16 kg, tæver 11 til 14 kg.

 

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på funktionel sundhed og velbefindende og dens evne til at udføre sit traditionelle arbejde.

Diskvalificerende fejl:

  • Aggressiv eller meget sky.
  • Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
  • Utypiske eksemplarer.
  • Skallens og næsepartiets overlinier konvergerende.
  • Partiel og/eller total mangel på pigment.
  • Opadvendt næseparti (dish face).
  • Overbid.
  • Udtalt underbid.
  • Glasøjne (Wall eyes).
  • Halen båret over ryggen, haleløshed eller kort hale, uanset om det er medfødt eller kuperet (NB! Halekupering er forbudt i Danmark).
  • Enkelte eller dobbeltsidige vildtkløer (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
  • Kuperet hale (NB! Halekupering er forbudt i Danmark).
  • Pelsen uden krøller eller klippet for kort.
  • Snorepels.
  • Skulpturel klipning.
  • Sort pels, sorte pletter eller sort pigment.
  • Overstørrelse eller understørrelse.

Eliminerende fejl: (udelukket fra avl)

  • Overbid.
  • Kryptorkisme; ensidig.
  • Glasøjne (Wall-eyes).
  • Sort pels, sorte pletter eller sort pigment.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

 

Kun velfungerende og klinisk sunde hunde med racetypisk kropsbygning bor anvendes i avl.

Seneste ændringer med fed skrift.

 

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

 

Standarden udgivet af FCI 13.november 2015

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité¨

MARTS 2016

NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i marts 2014.




Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk