Sæt X i kalenderen, når vi skal mødes på det første kursus i 2026 i trøffelsøg.
Stedet er Ermelunden, 2820 Gentofte - og der kommer helt præcis adresse i mail en uge før.
Prisen er kr. 100,- (kun refunderbart, hvis DLK aflyser)
Dagens program:
Vi indleder med teori, hvor hundene venter i bilen.
Dernæst opvarmning med lidt grundtræning. Vi lukker herefter snuderne op med forskellige trøffel-snuseøvelser.
Vi træner trøffeldummy-søg på forskellige baner, hvor din hund lærer / bliver endnu bedre til vigtige færdigheder i trøffeljagt.
Vi holder pause undervejs i søgningen, hvor hundene kan hvile snuderne, og vi kan samle op på læring og spørgsmål.
Vi slutter dagen af med en speed-trøffel-konkurrence og derefter en kop kaffe/the at køre hjem på.
Hvis der findes en hobby-bager blandt os, må man meget gerne melde sig😌
Trøffeltræningen er for hunde over 6 mdr.
Medbring:
- Gode godbidder og rigeligt vand til din hund.
- Søgeline 5 meter. (flexline må ikke bruges)
- Evt campingstol
- Te/kaffe og madpakke
- Tøj efter vejret - evt også til hunden
Salg af træningsdummies og trøfler til træning (Såfremt lager haves):
De tilmeldte vil blive orienteret herom ved separat mail.
Bemærk:
HUSK: Hvis din tæve er i løbetid på dagen, skal du gøre os opmærksom på dette, så vi kan tage hensyn og dele holdene op derefter.
HUSK: Din hund skal være gyldigt vaccineret eller have positiv titertest samt have en hundeansvarsforsikring, som dækker deltagelse i træning.
HUSK: Framelding, hvis du ikke kan deltage - så kan en anden få din plads
Hilsner fra Mette Nørlev og Sølvi