Lagottoklubbens principper for kurser i trøffelsøg
I Lagottoklubben ser vi trøffelsøgning som en måde, at vi som ejere af lagottoer tager vores ansvar for at forstå, hvad lagottoen er avlet til alvorligt – og hjælper hunden til at få sine behov opfyldt på en hensigtsmæssig måde. Herunder arbejdet i skoven med at søge trøfler.
I Lagottoklubben er det altså hensynet til hunden, der kommer før trøflen.
Formålet med kurserne er at understøtte trøffelsøgning som træning i samarbejde mellem hund og hundefører, og at kursister sætter mål for egen træning.
Principperne baserer sig på en selvstændig, motiveret og engageret hund, der søger på eget initiativ.
Kursernes mål:
Hunden skal:
- vise søgeinteresse
- kunne skelne trøffel fra anden duft
- kunne markere tydeligt på trøffelduft
Hundefører skal:
- kunne indgå i samarbejde med hunden
kende forskel på at forstærke og formindske given adfærd
kunne støtte hunden, så den opretholder fokus og interesse for at søge
kunne læse hunden og give den de pauser, den har brug for
Kurserne har indhold af:
grundlæggende etik ift hundens behov, og hvordan vi på etisk forsvarlig vis møder de behov
grundlæggende læringsteori (forstærke og formindske adfærd)
duftindlæring
grundlæggende viden om hvor trøfler kan findes, sæson og lidt om de forskellige arter vi har i DK
grundlæggende viden om respektfuld færden i skove og andre områder (offentlig skov kontra privat skov, efterlade skoven som da man kom (næsten) ikke høste trøfler førend de er modne, sankeloven og ikke ødelægge mycelium)
Progression i trøffelsøgning
Åbne næsen for trøffelduft (hunden genkender duften i forskellige kontekster, der gradvist bliver sværere)
Markering af trøffel (typen af markering er ikke vigtig, men det skal være tydeligt, hvor man søge efter trøffel)
Søge trøffel, indtil opgave er afsluttet (opretholde momentum, engagement og arbejdsiver)
Søge i løs line (gradvist op til 10 meter) og kunne agere på mundtlige korrektioner af retning.
Demonstration af trøffelsøgning
Som medlem af DLK får du adgang til detaljerede instruktioner til at komme i gang med trøffelsøgning, samt vejledning om materialer, træningsmetoder og grej.
Som medlem kan du desuden deltage i kurser i trøffelsøgning (tidligere TBC) flere steder i landet.
Og du får tilbud om deltagelse i trøffelsøgningskurser i udlandet - primært på Gotland.
Trøffelopskrifter
Når vi arrangerer kurser på Gotland, gør vi det ofte i samarbejde med Yvonne Höglund fra Gotland. Se hjemmesiden tryffel.se for opskrifter med trøffel - og spørg evt. efter det nye hæfte, de har kreeret til inspiration for mange retter med trøfler.
