Klub-champions

DLK har indgået samarbejde med Spaniel Klubben så vi kan deltage i alle deres udstillinger (såfremt dommerne kan dømme lagotto).

Derfor har vi også fået vedtaget at der nu er mulighed for at blive Klub Champion, Junior klub champion og Veteran klub champion fra 2022.

Vi har fået udarbejdet diplomer og rosetter i hver kategori.

Klub champion regler

KLUBCERTIFIKAT tildeles i BEDSTE KØN KLASSE 

Der tildeles Klubcertifikat til den bedste han / tæve med CK, der har opnået at blive DKCH, (også som endnu ikke er registreret), som berettiger til at anmeldes i Championklasse, og som ikke i forvejen er Klubchampion. Klubcertifikatet kan også tildeles berettigede hunde ud over de 4 placerede, forudsat at de har fået CK.

 KLUBJUNIORCERTIFIKAT tildeles i JUNIORKLASSE 

Der tildeles Klubjuniorcertifikat til den bedste junior han / tæve, der har opnået CK, og som ikke i forvejen er Klubjuniorchampion. Klubjuniorcertifikatet kan også tildeles hunde ud over de 4 placerede, forudsat at de har fået CK.

 KLUBVETERANCERTIFIKAT tildeles i VETERANKLASSE

Der tildeles Klubveterancertifikat til den bedste veteran han / tæve, der har opnået CK, og som ikke i forvejen er Klubveteranchampion. Klubveterancertifikatet kan også tildeles hunde ud over de 4 placerede, forudsat at de har fået CK.

KLUBJUNIORCHAMPION - KLBJCH 

Tildeles den hund, der mindst tre gange af mindst tre forskellige dommere på Spaniel Klubbens eller Dansk Lagotto Klubs udstillinger, har opnået klub juniorcertifikat i juniorklassen.

KLUBVETERANCHAMPION – KLBVCH 

Tildeles den hund, der mindst tre gange af mindst tre forskellige dommere på Spaniel Klubbens eller Dansk Lagotto Klubs udstillinger, har opnået klubveterancertifikat i veteranklassen.

KLUBCHAMPION – KLBCH

Tildeles den hund, der mindst fire gange af mindst tre forskellige dommere på Spaniel Klubbens eller Dansk Lagotto Klubs udstillinger, har opnået klubcertifikat

Hold i dag

Instagram