Tidspunkt: 30. oktober til 1. november 2026
Sted: Gotland (nærmere information følger efter tilmelding)
Tilmelding start: 2. august 2026
Tilmelding slut: 2. oktober 2026
VIGTIGT: Undervisningsniveauet på Gotland er lagt ud fra, at hundene forud for ankomst til Gotland:
- kan genkende duften af trøffel,
- kan markere tydeligt på duften af trøffel,
- ikke spiser trøflen eller bider i den (dette, da trøflerne skal kunne bruges bagefter).
Derfor forudsætter deltagelse i trøffelkursus på Gotland, at du og din hund har deltaget i minimum 4 trøffelkurser afholdt af Dansk Lagotto Klub, eller at du har fået at vide af en af klubbens trøffelinstruktører, at din hund er klar til trøffelkursus på Gotland.
Din hund skal senest den 10. oktober 2026 vurderes klar til at tage afsted, ellers vil din plads gå til en deltager fra ventelisten.
Man skal være indstillet på en del hjemmetræning inden ankomst til Gotland, så hunden er klar til og får mest muligt ud af kurset. Det er vigtigt, at din hund synes det er sjovt at søge efter trøfler, og at du og din hund samarbejder som et hold.
Din hund skal kunne holde fokus på arbejdet trods forstyrrelser og tilstedeværelse af andre hunde. Både hund og menneske skal synes at jagten er sjov i alt slags vejr og terræn. Det er nogle meget intense dage, som både hund og menneske skal kunne holde til.
På opfordring fra kursussted skal din hund være mindst 1 år gammel på afrejsedagen.
***
Der er 8 pladser i uge 44, fordelt som 4 hunde hos hver af 2 forskellige kursussteder. Klubben afgør, hvilke hunde der deltager hos hvilket kursusted, ud fra de tilmeldte hundes erfaringsniveau.
Idet der er stor interesse i Gotlandsturene og et meget begrænset antal pladser, vil det kun være muligt at tilmelde én hund pr. familie.
Din hund skal have gyldig ansvarsforsikring og have gyldige vaccinationer, herunder mod rabies for at deltage.
Undervisningen/søgningen foregår forskellige steder centralt på øen. Præcise mødesteder aftales i forbindelse med selve kurset.
Dag 0 (torsdag): kørsel fra Danmark til Sverige og færge til Gotland
Dag 1 (fredag): fra kl. 9:00-15:00
Dag 2 (lørdag): fra kl. 9:00-15:00
Dag 3 (søndag): fra kl. 9:00-14:00
Fund af trøfler på Gotland falder ikke ind under den svenske allemandsret. Vi må derfor ikke tage de trøfler vi finder med hjem, men vi kan købe dem til en favorabel pris.
Overnatning
Du skal selv booke overnatning. I Visby er der mange muligheder. Hotel Solhem tæt på ringmuren er kendt fra krimierne med Maria Wern. Hotel Kokoloko har små lejligheder med køkken i stueplan. Længere inde i landet er der f.eks. Hotel Dalhem ved Romakloster. Ved ønske om at bo på samme hotel som øvrige kursusdeltagere, kan dette koordineres med kursusvært.
Transport
Transport til og fra Gotland og rundt på selve øen sørger I selv for. Trøffelsøgningen foregår flere steder på øen. Nogle gange er der teori uden hunde, og din hund skal derfor kunne hvile alene i bilen, da den ikke kan være med dig hele tiden under kurset.
Man tager færgen fra Oskarshamn til Visby og samme vej tilbage. Oplysninger om færgetransport og booking hos Destination Gotland.
Forplejning på turen står I selv for.
Pris: Selve kurset koster 3.500 SEK (svarende til ca. 2.385 DKK). Dertil kommer udgift til transport og færge, overnatning og forplejning.
DLK sørger for kontakten til trøffelforeningen på Gotland, der har tilladelserne til trøffeljagt på Gotland.
Selve betalingen for kurset foregår direkte til instruktørerne på Gotland, og information herom følger efter tilmelding.
Vi opretter en Discord-gruppe for de tilmeldte, så vi kan holde forbindelse med hinanden og afklare de spørgsmål, der måtte være. Mere information om dette følger efter tilmelding.
Tilmelding til kurset er bindende.
Deltagelsen er for egen regning og risiko. I tilfælde af forfald skal du anvende din egen rejse-/ afbudsforsikring.
Ved rejse til Sverige skal din hund have gyldigt EU-selskabsdyrspas og gyldig rabies-vaccination.
Under transport skal hunden enten være i et bur af passende størrelse eller være i sikkerhedssele.
Indrejsen i Sverige skal anmeldes til Tullverket.
Regler for hund på rejse i Sverige
Link til færgeselskab til Gotland