Birthe er et kendt ansigt blandt lagottofolket i Jylland

Birthes langtidsholdbare, samlende og imødekommende lagotto-engagement er kendt blandt lagottofolk særligt i Jylland.

 

Hun startede som bestyrelsesmedlem i 2011, da hun fik sin første Lagotto, Carol. Hun var i en årrække medhjælp ved klippekurser i Rørt, Jylland og på Sjælland. Hun blev her en erfaren lagottoklipper under vejledning af Kirsten Panitzsch. Når de holdt klippekurser, var det for eksempel i Jylland lørdag og på Sjælland søndag og gangen efter omvendt. Birthe og Kirsten havde nogle rigtig gode og hyggelige snakke på turene frem og tilbage. Siden da har Birthe været instruktør ved klubklippekurser, ligesom hun har tilbudt klip til mange lagottoer i hjemmet.

 Igennem årene har Birthe og hendes mand Ole desuden været aktive ved mangesidige klubaktiviteter. Birthe har oftest gavmildt medbragt skønne lagotto-kringler og lagotto-kager, ligesom hun og Ole har åbnet deres hjem for adskillige DLK-arrangementer i det Østjyske. Det har været værtskaber i forbindelse med hyggelige gåture og i de seneste år, hvor lagottoen Asta var heldig at blive en del af familien, har Birthe og Oles skønne omgivelser i Odder været rammen om adskillige Trøffel Boot Camps.    

Birthe forblev klubaktiv efter, at hendes første Lagotto, Carol døde. Hun blev dengang   æresmedlem i 2016 uden hund. 

Hold i dag

Instagram