Trøffelsøgning - forudsætninger

Lagottoen er den eneste hunderace, hvis formål er trøffelsøgning. Det er en kompetence, som er udviklet gennem mere end 100 år, og en vigtig del af hundens liv. Men det er også en kompetence, som kræver udvikling og vedligeholdelse for at have betydning.

 De vigtigste forudsætninger

Trøffelsøgning er en aktivitet, som styrker båndet mellem hund og ejer. Det er en aktivitet, som kan være til stor glæde for begge parter. Den vigtigste forudsætning er er, at ejer og hund finder den meningsfuld også på vore breddegrader.

 Kendskab til trøffelduften

Mange lagottoopdrættere præsenterer deres hvalpe for trøffelduft fra en tidlig alder, så de allerede har stiftet bekendtskab med trøfler, når de kommer til deres nye ejere. Hvis det ikke er tilfældet, så kan man med fordel selv lade den nye hvalp snuse til trøflerne og lære duften at kende. Det giver noget at bygge på.

 Selvkontrol

Almindelig hvalpetræning er også et godt grundlag at arbejde ud fra. Ikke mindst er udvikling af hundens selvkontrol af betydning. Selvkontrol er en vigtig kompetence i trøffeljagten.

At kunne vente og fokusere på en tilgængelig godbid, er en af de mest simple og brugbare egenskaber, man kan styrke hos sin hund. Øvelsen er bygget op omkring hundens eget initiativ og motivation for at deltage og kan øves i alle mulige hverdagssituationer. Det eneste det kræver er ro, noget ens hund gerne vil have, meget små (gradvist stigende) krav - og at man er opmærksom på at hunden hele tiden har lyst til belønningen og “kan være i” situationen. Det er hundetræning, når hundetræning er bedst når træningen kan give hunden følelsen af kontrol.

 Aflevering

Træn i et lille rum med hunden. Lad en bold fald og vær klar med klikker og godbid, når den af sig selv afleverer bolden nær dig. Klik og giv godbid. Fortsæt indtil bolden afleveres hurtigt og helt præcist ved din fod. Det er nyttig selvkontroltræning og et godt forstadie til trøffeljagt, hvor hunden ganske vist skal være begejstret for trøflen, men også gerne skal være villig til at bytte den mod en velsmagende godbid.

 Egentlig trøffeltræning

 Når disse forudsætninger er på plads, er det tid til egentlig trøffeltræning. Man kan træne på egen hånd som beskrevet her på siden. Men det er samtidig meget givende at deltage i organiseret træning, f.eks. på vores trøffel-boot-camps (TBC), hvor man sammen med andre kan lære og træne hund og hundefører i den ædle trøffeljagt.

Hold i dag

Instagram