Trøffelsøgning på Gotland
Den 10. oktober 2019
Det er som at være lille igen. Man kan næsten ikke vente på, at det bliver juleaften. Sig nærmer tiden...
Vi her trænet, snakket og drømt om trøfler i den sidste lange periode. Det vil snart vise sig, om al vores træning har båret frugt.
Færgebilletterne fra Oskarshamn til Visby har været booket og betalt for længe siden. Vi er så småt ved at lave pakkelister til os selv og hundene.
Vores kontaktperson fra Tröffelforeningen Gotland har lige sendt os det endelige program. Vi starter med lidt info./foredrag og drager derefter direkte i felten. Nu håber vi, at Gotland er "tæppebombet" med trøfler. Dagene er fuldt besat med aktiviteter, så vi kommer ikke til ligge på den lade side. Der er selvfølgelig taget højde for, at hundene ikke kan arbejde hele tiden, så når vufferne skal hvile i bilerne, så skal vi på arbejde.
Vi skal bl.a. øve dufttræning, så vi kan skelne mellem modne og ikke modne trøfler. Sortering og opbevaring af trøfler er også på programmet.
Yr.no viser, at der er ca. 10-11 grader, skyet og lidt regn, men heldigvis ingen hård blæst. Hvis den norskevejrmeldingstjeneste er lige så dygtig som i Danmark, så kan vi håbe på godt vejr og lidt solwink.
Den 16. oktober 2019
Så er ventetiden endelig forbi. Pakkelister, gode råd og tips til alt hvad vi skal have med er sendt rundt i vores messengergruppe. Vi har selvfølgelig pakket en kuffert til os selv, men de fleste har også pakket en kuffert til hunden. Der er ret meget hundegrej. Vi skal være klar på en hver tænkelig situation, og vi skal IKKE gå ned på udstyr. To hunde i en bil. Det kræver et dobbeltbur, men de er dyre, så Rune måtte i gemmerne og finde lister, plader, søm og skruer for at bygge et bur.
Ca. 800 km. venter forude, inden vi når færgen i Oskarshamn med afgang kl. 21.10.
Rart at møde hele trøffelbanden ombord på færgens dyresalon. Vi fik hilst på hinanden, spist og et lille hvil.
Færgen ankom til Visby kl. 00.30, men der var stadigvæk en lille times kørsel til den sydlige del af Gotland. Stine og Anders overnattede i Visby.
Vi ankom til Gangvide Farm lidt senere end beregnet pga. tæt tåge, og inden vi fik tømt bilerne, redt sengene, luftet hundene og evalueret dagens begivenheder og en lille Enkelt, så blev klokken næsten 02.30.
Den 17. oktober 2019
Godt med et hvil på langs i forhold til de mange timer siddende i bilen og på færgen. Friske og næste veludhvilet trasker vi i samlet flok til morgenmad. Vi spiser i ejernes private bolig. Kickan og Per, som ejerne hedder, er meget imødekommende og gæstfrie.
Gangvide Farm er et overnatningssted med hytter, plads til campingvogne, et sted hvor jægere afholder hundeprøver, linedansere mødes, amerikanertræf (biler), sejlture på åen, teaterarrangementer og meget mere. Stedet er fyldt med alle mulige dyr og hunde er MEGET velkommen.
Vi spiser morgenmad i et gammelt svensk hus. Det er næsten som at sidde i en kulisse fra en gammel Ingmar Bergman film. Husets rum er enorme, men hyggelige med store tunge gardiner, kakkelovn, nyfødte kattekillinger i kurven og rundt omkring ligger store kæmpe samlinger af kantareller og andre spændende svampe til tørre.
Efter maden kører vi en kort tur til vandet, hvor hundene får lov at løbe frit og lege.
Vi leger turister, og kører til øens største by Visby. En gammel historisk by med mange små butikker. End del af butikkerne var ikke åbne. Vi er uden for højsæsonen, så der var rigeligt plads og meget få mennesker. Lagottoen er åbenbart meget almindelig på Gotland. Vi så en hel del.
En del af gruppen kørte hjem til Gangvide Farm, hvor Kickan gav en herlig sejltur på åen i deres store sejlbåd.
Dorte og Rune var ikke med på turen. De havde spottet et sted, som de havde set på en YouTube video. En trøffeljæger samler masser af trøfler med sin hund. Bilen blev parkeret for stedet måtte udforskes med hundene. Kan det virkelig passe? Kan man finde trøfler på et sted med få træer og buske? Kan et lille græsareal ud til en stor befærdet vej virkelig gemme på det sorte guld?
Efter få minutter gives kommandoen: "Trøffel, trøffel, trøffel". Asti snuser insisterende, graver lidt, træder tilbage og ser op på Rune. "Er der noget, må jeg se?" Asti vender tilbage til det samme sted, graver en enkelt gang, sætter poten bestemt på jorden og ser igen op.
Rune sætter sig på hug, og kan ikke tro sine egne øjne. Det er toppen af en trøffel. Lidt gravearbejde og vupti så kommer en super flot og stor, sort trøffel fri af jorden. Det er helt vildt. Følelsen er enorm. Alle de timer med træning går pludselig op i en højere enhed.
Nu bliver Dorte tændt. Hun fører Siena lidt frem og tilbage i nærheden af vores første fund. Bingo! Siena markere og finder ikke mindre en fire sorte trøfler i forskellige størrelser. Vi afsøger området stille og roligt og finder ikke mere.
Hjemme på Gangvide Farm afslører vi fundet, og fejrer det med de andre over en lille drink på terrassen.
Dagen slutter med hyggelig aftensmad på stedets fællesstue. God mad, en lille rundvisning af Per, kage og kaffe og på hovedet i seng.
Den 18. oktober 2019
I dag var vi tidligt oppe. Hundene skulle luftes og morgenmaden indtages tidligt - endelig kursusdag. Morgenmaden blev taget af bordet og frem kom projektor, kuglepen og notesblok. Vi hilste på tre svenske deltagere fra Blekinge, som også skulle deltage i kurset.
Vi tog en præsentationsrunde, og så var det ellers teori for trøffelnørder...vildt spændende.
Efter ca. 1.5 time blev vi delt i tre hold med hver vores instruktør. Vi skal rundt til alle instruktørerne.
Efter trøffelsøgning, frokost og trøffelsøgning igen samledes vi på Gangvide Farm til rengøring og gennemgang af de indsamlede trøfler.
Trøfler dufter ikke ens, der er MEGET stor forskel. Vi fik demonstreret og afprøvet duftene indenfor kategorierne: ikke moden, næsten moden, moden og overmoden.
De sidste trøfler var knapt nok rengjorte, før vi måtte skifte støvlerne ud med restaurantsko.
I fælles kortege kørte vi til Smakrike - en trøffelrestaurant.
Endnu engang blev trøfler delt rundt blandt bordene, og nu var det os, der var til nose work.
Vi havde hjemmefra bestilt enten pasta med trøffel eller grisesider med trøffel. Super mad med god vin.
Hjemme igen - en lille aftenstur med trøffelmaskinerne og så i seng. I morgen venter endnu en spændende og lærerig dag.
Den 19. oktober 2019
Dejlig morgenmad igen i dag. De tre svenske deltagere fra Blekinge er vældig søde, og vi har let ved at forstå dem. I dag blev to af dem lukket ind i klubbens facebookgruppe. Der er ingen lagottoklub i deres område (Blekinge er en del af det nordlige Sverige).
Vi tager alle endnu en runde med en ny instruktør og nye områder, der skal udforskes.
Der er ingen tvivl om, at vores hunde godt ved, hvad det er vi "leger". En til to trøfler og så er det over på automatpilot - trøfler nærmest flyver op af jorden.
Vi begynder så småt, at koncentrere os om andre aspekter ved trøffelsøgningen. Hvordan arbejder hunden? Hvordan får vi den til at afsøge et område systematisk? Hvilke signaler giver vi til hinanden?
Efter et par timers trøffelarbejde indtager vi en tiltrængt frokost. Hunden får et velfortjent hvil i bilerne.
Et par trøffelområder mere og dagens "arbejde" er slut.
I dag finder vi fire trøfler af arten Bagnoli. Dens duft er så kraftig, at selv vi kan dufte den, når vi nærmer os dens gemmested. Den har en meget skarp duft à la acetone. Dagens høst af Bagnoli udløste da også en mini malerhjerne, så skrap er den.
I dag slutter vi ikke af med rengøring af trøfler. Vi samles til kage, kaffe og teori. Jeg ved ikke, om det var sand og grus fra dagens arbejde vi havde i øjnene, men vores øjenlåg blev tungere og tungere. Det er hårdt at sidde på skolebænken efter så meget frisk luft. At gå en hel dag i spænding er vildt trættende, men også vildt fascinerende.
I dag spiser vi igen aftensmad ude. Det er ikke på en trøffelrestaurant, men et meget hyggeligt sted med super god mad.
Vi slutter dagen med at mødes i en af hytterne, så vi kan udveksle billeder. Så var der også en undskyldning for at få en Irish Coffee. Vi hentede svenskerne...riktigt trevligt.
Den 20. oktober 2019
Telefonens alarm var sat til tidlig morgenvækning. Bilerne skulle pakkes og gøres klar til hjemturen. Efter morgenmaden var der duft diskriminering / nose work træning med dåser, hvor hundene skulle skulle dufte til en umoden trøffel, en Bagnoli (trøflen der dufter af acetone) og en moden trøffel. Denne træning er næste step i trøffelhundens udvikling. Vi belønner kun hunden, når den dufter til eller markerer ved den modne trøffel. En trænet og erfaren trøffelhund graver ikke en umoden trøffel op. Der er ingen tvivl om, at den godt ved/registrerer den umodne trøffel, men den har lært, at den udløser ikke belønning. Venter man en uge eller to, kan man søge på det samme område og finde flere modne trøfler. De modner i etaper.
Vi fik igen tildelt en ny instruktør og begav os ud på vores sidste trøffelsøgning.
Efter et par timers trøffelsøg samledes vi til fælles frokost.
Sidste punkt på kursets program var en samling af alle deltagere til en lille konkurrence.
Vi skulle alle ud på en afmærket trøffelbane. Arrangørerne havde ikke nedgravet trøfler. Hver ekvipage fik seks minutter på banen, og så var det bare med at finde så mange trøfler som muligt. I en konkurrence gælder det selvfølgelig om at finde trøfler. Antallet af trøfler tæller, men man kan også score point på, hvordan man samarbejder med sin hund, og hvordan hunden afsøger banen.
Vi sluttede kurset med mulighed for at købe trøffelsmør, trøffelsalt og honning med trøffel i Whiskey.
Arrangørerne takkede for en god indsats.
Vi trillede ned til færgen i Visby og satte os godt til rette i dyresalonen. Trætte og fyldt op med masser af indtryk var det tid til afslapning og en lille lur.
Det har været en helt fantastisk tur. Mange timers træning, håb og drømme bliver pludselig virkelighed, og det der startede som en drøm om at udvikle hundenes potentiale var ikke fantasterier.
Tryffelforeningen på Gotland evaluerer vores kursus, da det er det første kursus, de har afholdt. DLK kontakter foreningen i januar med henblik på et kommende kusus næste år formentligt i oktober måned. November måned er ikke en mulighed, da foreningen forbereder og bruger alle deres kræfter på deres årlige trøffelfestival.
Stine, Anders, Alfonso, Vivian, Svend, Terkel, Dorthe, Brian, Coco, Dorte, Siena, Rune og Asti.
Tekst: Rune Richtendorff