Trøffel-Camp Gotland 2023 med Dansk Lagotto Klub

Efter flere års succesfulde arrangementer på Gotland, arrangerer DLK igen i år trøffeltur til Gotland i samarbejde med vores svenske partnere. Kurset afvikles i tidsrummet 25. - 27. oktober, og her vil du og din hund få en enestående oplevelse og chance for at udøve den eksklusive trøffeljagt.

Program 25. - 27. oktober 2023

Teori og praktisk trøffelsøgning.

Alle dage trøffelsøgninger på forskellige steder.

Rengøring, sortering og vurdering af trøfler

Kendskab til trøfler (modne/ikke modne)

Trøflerne på Gotland er overvejende Bourgognetrøfler svarende til de franske og italienske efterårstrøfler.

Du sørger selv for transport og forplejning på turen. Den forventede udgift afhænger naturligvis af din bopæl, men baseret på færge fra Oskarshamn til Visby, broudgift til Øresundsbroen og eventuelt Storebæltsbroen, 3 overnatninger, brændstof samt fortæring skal du forvente en omkostning i størrelsesordenen 6.300 kr.

Ud over denne omkostning skal du betale for trøffelkurset arrangeret af specialinstruktører.

Kursusprisen vil være SEK 3.150 for grundkurset. Der er ikke tillæg for ekstra person uden hund.

Kursusprisen for fortsætterkurset andrager SEK 3.000, ligeledes uden tillæg for eventuel ekstra person uden hund.

DLK sørger for kontakten, anvisninger og tilladelser til trøffeljagten på Gotland.

Dobbeltværelse m. badSEK 1300/nat
Dobbeltværelse m. bad på gangenSEK 1000/nat
Familieværelse (4 pers.) med bad på gangenSEK 1500/nat

 

Derudover har klubben reserveret værelser på Hotel Dalhem, hvor der er forskellige værelsesmuligheder.

Der udbydes 9 pladser på kurset:

  • 6 pladser til hunde som er nybegyndere, og som har deltaget i mindst 4 TBC-kurser
  • 3 pladser til fortsætter-hunde, som kan/har fundet trøfler i naturen.
  • Tæver i løbetid kan deltage i turen.

Først til mølle:

Hunden

Skal have EU-pas for kæledyr

Skal have gyldig vacination mod rabies

Skal være ID-mærket (chip)

Hunden skal anmeldes til Tullverket inden rejsen

Skal i Sverige transporteres i sikkerhedssele eller bur af passende størrelse

 

Du skal tilmelde dig, men ikke betale, via DLKs hjemmeside. Du vil herefter få oplysninger herunder om betaling af kursusprisen til vores svenske samarbejdspartnere. Ved tilmeldingen angiver du, om du ønsker at bo på Hotel Dalhem samt hvilken værelsestype du ønsker at få. Tildeling af værelser sker efter "først til mølle - princippet", så vi kan ikke garantere, at dit værelsesønske kan opfyldes.

Du skal være opmærksom på, at færgen til Visby på Gotland forventes ankomme omkring midnat, men p.t. kendes afgangstiderne for oktober endnu ikke.

I tilfælde af afbud på grund af sygdom skal du bruge din egen rejseforsikring

Hold i dag

Instagram