Hvad vi lærte i Schweiz
Hundene og deres ejere
I september 2021 drog 6 lagottoer fra Danmark med deres tilsammen 10 ejere til Schweiz for at tage ved lære af Denise Stalder. Vi var Siena med Dorte, Vilma med Lena og Claus, Rufus med Helle og Erik, Como med Elisabeth, Terkel med Svend og Vivian, og Emma med Gitte og Flemming.
Dorte og Rune havde tidligere været hos Denise, og nu fik også andre fra DLK lejlighed til at være med. Og vi lærte virkelig meget i løbet af en intens forlænget weekend hos hende i Mumpf og omegn.
Hjemmefra havde vi fået en masse grundlæggende viden gennem et webinar med Denise. Og den viden blev så omsat til praksis fra fredag 10. til søndag 12. september. I løbet af dagene i Schweiz fik vi udviklet og styrket evnen til at se, hvilke steder der kunne være gode trøffelområder, og hvor det dårligt kunne betale sig at søge. For nogle af os var det en overraskelse at opdage, hvor overfladisk trøflerne ofte kan gro.
Denise
Denise er en internationalt anerkendt lagotto-opdrætter og trøffelspecialist med en stor viden om både hunde og trøfler. Hendes datter driver samtidig en hundesalon, og vi bemærkede at de schweiziske hunde generelt var meget kortklippede. Som vi opdagede, gav det god mening, for de samlede ikke nær så meget skovbund med som vore mere langhårede hunde gjorde.
Denise er et dedikeret hundemenneske med en udviklet evne til at se hver enkelt hund og hundefører og stille de rette opgaver til den rette tid. Hendes varme, humor og glæde ved hundene og trøffelsøgningen er smittende og hun kan virkelig bringe det bedste frem i sine elever.
Entusiasmen
Hun brænder selv for sagen, og netop passionen for trøfler er det, som hun også vil have udviklet hos hundene. Det er en pointe, som hun igen og igen mindede os om. Det var en ren fornøjelse at se hende lade sin erfarne trøffelhund, Honey, arbejde. Hun kunne slentre en tur ud ad en skovvej, hvor Honey løb lidt frem og tilbage i nærheden af hende. Pludselig ville Honey stoppe op med dirrende hale og grave koncentreret på ét sted. Trøffel! Ros til Honey og trøffelen i tasken. Og så videre af sted uden at Honey holdt nævneværdig kontakt med Denise. Ingen tvivl om, at for Honey var det selve søgningen det gjaldt.
De velopdragne hunde
Denise har ikke nogen standardmetode i sin undervisning. Hun lægger mærke til hver enkelt hund og ejer og lægger opgaven ud fra, hvad hun mener er bedst. Men hun har nogle grundprincipper. Et af dem repeterede hun ofte: ”Hundene skal ikke søge for at please deres ejere. De skal gøre det fordi de elsker trøfler”. Og som hun så rigtigt udtrykte det: hvis du kaster et stykke pølse i skovbunden, så behøver du ikke at give en søge-kommando, så skal hunden nok finde det. På samme måde skal det være med trøflerne. ”Lad være med at snakke med hunden”, sagde hun, “giv den ro til at arbejde”. Det var en smule svært for mange af os. Men vi kunne jo godt se meningen med det. Hvis vi hele tiden kommunikerede med vores hund, så blev det ikke en søgning, men en spadseretur. Vi måtte øve os i at gå en tur i skoven og nyde den – se på træerne, lytte til fuglene og beundre landskabet, og så ellers lade hunden finde os kedelige. For – som hun sagde – når hunden keder sig, så finder den selv på beskæftigelse. Så begynder den at søge. Et øje på naturen, og et øje på hunden, var parolen.
Det er virkelig et spørgsmål om timing. Man skal være opmærksom på hunden uden at fange dens opmærksomhed. Man skal ikke forstyrre den, men alligevel opdage at den finder noget. Og så skal man lade den grave efter trøflen. Hvis man viser begejstring allerede ved markeringen, så risikerer man at hunden mister interessen for trøflen og retter den mod ejeren. Det er vigtigt at lade hunden tage fat i trøflen, og så kan man bytte den mod en begejstring og ros og gode godbidder. Og så skal hullet dækkes grundigt til igen, for ellers ødelægger man kommende trøffelvækst. Det lagde Denise stor vægt på.
Vi prøvede at lære det hele, og faktisk fandt alle de danske hunde vilde trøfler, til stor begejstring for dem selv og deres ejere. Med Denises metode risikerer man dog, at hunden selv spiser trøflen, men det synes hun ikke gør så meget. Det kan kun styrke dens interesse. Det så vi også i praksis – Rufus blev vistnok sin vægt værd i trøffel!
Øvelserne
Efter nogle enkle øvelser fredag formiddag, hvor Denise havde mulighed for at vurdere hver enkelt hunds og hundeførers niveau, gik det løs for alvor. Vi havde et varieret program, hvor der blev taget individuelle hensyn, og hvor der også var mulighed for afslapning og indbyrdes snak.
Nogle fik mulighed for individuelt søg, medens der blev taget mere direkte hånd om andre. På det første rigtige søg fik Vilma hurtigt resultat: en trøffel på 90 gram. Glad hund og lykkelige ejere!
Lørdag samledes vi til frokost om grill i skoven, hvor en række af Denises schweiziske venner og lagottoer mødtes med os til ”Speedtrüffeln”. En sjov og spændende konkurrence, hvor de 6 danske hunde og en halv snes schweiziske deltog. To hunde ad gangen var på banen i skoven – og den som først fandt 3 trøfler havde vundet. I næste runde blev vinderne sat sammen, og så videre, ind til de 4 bedste var fundet. Og de danske hunde klarede sig rigtig godt. Ikke mindst Siena og Dorte som opnåede en flot 3. plads.
Og det sociale
Dagene gik med intensiv træning, og hen på eftermiddagen var både hunde og ejere godt brugte. Men heldigvis boede de fleste af os på det samme hotel på en tysk bjergtop. Internet og telefonforbindelse var der intet af, og værelserne var spartanske, men hotellet havde en Biergarten med godt tysk øl, hvor vi kunne mødes efter dagens anstrengelser. Maden var fremragende og selskabet ikke mindre. Så alt i alt havde vi en forrygende weekend sammen. Lena sammenfattede det sådan: ”Jeg er blevet klogere på egen hund, søgningsstrategi, træer og skovbund. Turen har mere end indfriet mine/vores forventninger – det skyldes naturligvis også det rigtig gode selskab. Tak for det! Vi ses helt sikkert igen!”
DLKs trøffelteam Schweiz, september 2021
Se flere billeder
Denises trøffelkurser
Denises trøffeltilbehør
